Sol og UV-strålings påvirkning af forkølelsessår

De fleste mennesker er glade for at nyde nogle timer udenfor når den danske sommersol lejlighedsvis titter frem. Men for smittede med HSV-1, kan der være stor risiko forbundet med denne ellers behagelige aktivitet. For selvom solens stråler indeholder D-vitaminer som styrker immunforsvaret, kan strålerne nemt fremprovokere forkølelsessårsudbrud.

Pas på læberne

Det at udsætte sine læber for UV-stråler er sammen med stress, svækket immunforsvar og dårlig kost, en af de 4 hyppigste forekomne måder at fremprovokere forkølelsessår. Læbernes sarte hud er for følsom overfor solens stærke stråler, hvilket vil resultere i et udbrud af HSV-1 virussen og dermed danne et forkølelsessår. En af de bedste måder at beskytte sine læber, er ved at holde dem kontant fugtede så huden ikke når at blive tør og sprække. Der findes dog effektive måder at beskytte læberne i de stærke stråler, nemlig ved at købe en læbepomade med indbygget solfaktor.  Sådanne kan købes på apoteket, I Matas og i diverse supermarkeder.

Følg anbefalingerne for solbadning

I forbindelse med solbadning kan det anbefales at følge de gængse råd for ophold i solen. Altså søg skygge og hold pause fra solen imellem kl. 12 og 15. Undgå skoldninger – brug solhat og tag tøj på til at skygge for solen når den er på sit højeste midt på dagen. Føl derudover selvfølgelig reglen om altid at benytte solcreme! Det er vigtigt at huske at selvom du giver hele kroppen et ordentlig tur med faktor 70-creme, må du aldrig ligge og stege i solen. UV-indekset, kan også give dig et fingerpeg om hvorvidt solbadning måske bør undgås. Data om UV kan findes igennem DMI som dagligt tager målinger i hele landet. Som god fingerregel skal du holde dig væk fra solen hvis UV-indekset er over 3. I Danmark er UV-indekset normalt over 3 fra september til april i tidsrummet mellem kl. 12 til 15. Skydækket, solens stilling på himlen, ozonlagets tykkelse og mængden af partikler er bare nogle af de faktorer som har indvirkning på hvor mange af solens stråler der når jorden. Særligt først på sommersæsonen er det afgørende at tage sine forholdsregler, da de færreste nemlig vant til den stærke sol.

Vær varsom med solarier

Selvom solarielysets stråler er kunstigt fremstillede UV-stråler, kan det være yderst fremprovokerende for forkølelsessår at dyrke den blå solarie sol. Solarier udsender nemlig en meget koncentreret uv-stråling som indeholder mere uva-stråling en den naturlige middagssol.

Udsættelse for stærk sollys er blot én af de mange måder hvormed et forkølelsessårs udbrud kan opstå. I artiklen ”Hvad udløser et udbrud af forkølelsessår” får du konkret viden om de mange måder hvorpå et udbrud kan fremprovokeres.

 

De bedste hilsner

Teamet bag Aldrig Mere Herpes

Hvordan smitter forkølelsessår?

De fleste med forkølelsessår kender frygten. For at smitte venner, kæreste, familie og børn men også frygten for at smitte sig selv på andre steder på kroppen. I denne artikel får du konkret viden om hvordan forkølelsessår smitter og håndgribelige råd til hvordan du undgår smitte af forkølelsessår og dermed et liv med færre bekymringer i forbindelse med den plagende virus.

Undgå kropslig kontakt

Forkølelsessår er utrolig smitsomme. Så langt så godt. Men hvornår selve forkølelsessåret smitter er ikke dokumenteret. De fleste mener dog at smittefaren er størst i starten af udbruddet. Altså fra du mærker den første irritation på løben til blærerne brister og der dannes sårskorper i stedet. Forkølelsessår smitter ved kropslig kontakt altså når væske fra den smittedes sår berører en anden persons hud. Så det er først og fremmest vigtigt at undgå kys og oralsex mens du har forkølelsessår. Nogle anbefaler i udbrudsperioder at benytte kondom. Men kondomet dækker ikke kønsorganet fuldstændig, og det er anbefales derfor på det kraftigste at undlade at dyrke oralsex overhovedet ved udbrud af forkølelsessår.

Måske tænker du nu:” Burde det så ikke være i orden at have seksuelt samleje når forkølelsessåret nu er på mine læber? ”. Selvom forkølelsessåret er i udbrud i ansigtet, er risikoen for smitte fra læber til kønsdelene stor også ved almindeligt samleje. Dette skyldes at den smittede nemt kan have pillet eller rørt ved såret og disse bakterier nu viderebringes til hænder og alt der berøres. Det er derfor heller ikke anbefales værdigt at have seksuelt samleje under forkølelsessår.

Dårlig hygiejne

Derudover er dårlig hygiejne den lige vej til smitte af forkølelsessår. Dette gælder for både mund og hænder. Begynder du først at pille i såret er der ingen grænser for hvor smitten kan spredes hen. Både på din egen krop hvor du holder udbruddet i live ved først at pille i såret og dernæst give det videre til andre kropsdele. Derudover risikerer du også at tilføre såret bakterier, hvilket i sidste ende kan resultere i en hudinfektion i det ramte område. Men vær i særdeleshed også opmærksom på at bevare den gode hygiejne i forhold til andre. Smitterisikoen er ved forkølelsessår er stor ved håndtryk, kropsberøring, håndklæder, glas, bestik osv.

På det danske marked findes der ligeledes et hav af produkter som skulle sænke smitterisikoen, blandt andet cremer. Cremer kan dog ofte have den modsatte effekt, da man hurtig kommer til at fedte rundt med cremen på andre områder en den burde påføres og smitten kan derfor overføres til andre kropsdele.

Er det muligt at smitte med herpes på læberne til kønsdelene?

Der findes to forskellige former for herpes: HV-1 (forkølelsessår) som oftest ses på læberne og HSV-2 (Herpes Genitales) som typisk ses på kønsdelene. Men begge former for herpes kan teoretisk set smitte overalt på kroppen. Giver en person med forkølelsessår i udbrud oralsex, vil partneren højst sandsynligt få HSV-1 virus på både kønsdele og læber. HSV-2 smitter som regel igennem seksuelt samleje. Selvom virussen ikke er i udbrud kan den stadigvæk godt smitte igennem samleje. Smitte sker dog hyppigst ved samleje imens virussen er i udbrud. Mange anbefaler brug af kondom ved samleje under HSV-2 udbrud. Men kondom dækker kun kønsorganer delvist. Så for at være på den sikre side er det bedste ikke at dyrke sex under et HSV-2 herpes udbrud.

De bedste hilsner
Teamet bag Aldrig Mere Herpes