Piller/tabletter mod forkølelsessår

Til behandling af forkølelsessår findes der et hav af muligheder. Men er du træt af at fedte rundt med creme på læberne, eller konstant være opmærksom på et plaster på læben – er piller mod forkølelsessår en oplagt løsning. Men hvordan virker pillerne egentlig? Hvordan skaffer man disse piller og hvad med bivirkninger? I denne artikel får du svar på alle disse spørgsmål og samtidig dybdegående viden om brug af piller til behandling.

Hvilke slags piller findes der og hvordan virker de?

Der findes flere forskellige pille typer på markedet, blandt andet piller med aciclovir, valaciclovir og farmciclovir. De stærke piller med højt indhold af aktive stoffer kan kun købes på recept og andebefales udelukkende hvis man er meget plaget af tilbagevendende forkølelsessår og har et svækket immunforsvar. Aciclovir tabletterne er i den billige ende af skalaen, og skal tages 5 gange om dagen i perioder med udbrud, mens de andre piller skal tages 2 gange om dagen som udgangspunkt. Af pillemærker med indhold af aciclovir kan blandt andet nævnes Aciclodan tabletter og Zovir tabletter. Det anbefales at pillerne tages i en periode over 5 dage. Hos nogle kan det også virke effektivt at tage en højere mængde piller over et kortere antal dage. Det præcise antal dage og piller skal dog aftales med lægen. Fælles for alle pillerne er at man begynder at tage dem, så snart man mærker den første prikken og tegn på udbrud. Når først sårene har dannet skorpe er effekten af pillerne begrænset. Startes pillebehandlingen i tide kan den nedsætte udbrudsperioden med et par dage.

Hvordan får man fat på pillerne?

For at kunne købe piller mod forkølelsessår skal man i Danmark have en recept fra sin læge. Brug af pillerne og det bestemte antal piller som daglig skal indtages, besluttes i samråd med lægen. Da pillerne er stærk medicin er det vigtigt at følge lægens anvisninger og læse indlægssedlen i pakken grundigt. Det er også kun hvis ens forkølelsessårs udbrud er meget hygge og slemme at det anbefales at få recept på piller. Er du nervøs for et pinlig møde med personalet på apoteket, er det i dag muligt forskellige internet sider at indsende din recept, som scannes og godkendes og du får derigennem tilsendt pillerne på en sikker og diskret måde.

Findes der nogle bivirkninger af pillerne? 

Da pillerne indeholder en større mængde af koncentreret medicin, kan der i nogle tilfælde ved brug af pillerne opleves bivirkninger. Pillerne anbefales at tages med forsigtighed, derudover anbefales det at ældre sørger a Bivirkninger til henholdsvis pillerne Aciclodan og Zovir med indhold af aciclovir, kan følgende bivirkninger forekomme:

Almindelige birvirkninger (1-10%):

  • Feber og træthed
  • Diarré, kvalme, mavesmerter, opkastning.
  • Hovedpine, svimmelhed
  • Hudkløe, hududslæt, overfølsomhed overfor sollys.

Ikke almindelige bivirkninger (0,1-1%)

  • Hårtab
  • Allergiske reaktioner

Sjældne bivirkninger (0,01-0,1%)

  • Åndenød
  • Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet.

Brug af creme mod forkølelsessår

Sammen med Compeed-plastret, er creme en af de mest almindelige handlingsmåder af et herpes udbrud. Der findes i dag et hav af forskellige cremer på markedet, fælles for dem alle er dog at de indeholder særlige stoffer som bekæmper og hæmmer herpesudbruddet. Generelt kan det også for cremerne siges, at behandlingen er mest effektiv jo tidligere du kommer i gang.

Zovir

En af de mest anerkendte og populære cremer, er produktet Zovir. Denne status skyldes formentlig at zovir-cremen mod forkølelsessår var den første på markedet da den blev lanceret. De to forskere som udviklede cremen, G. Elion og G. Hichings, modtog I 1988 Nobelprisen for udviklingen af det aktive stof i Zovir; molekylet Aciclovir.  Denne status som orginalprodukt har gjort Zovir til et betroet og anerkendt mærke verden over og allerede i 1991 blev produktet frigivet til receptfrit salg i flere lande. Zovir-cremen indeholder 5% aciclovir og er opbygget antibakterielle midler som behandler forkølelsessårsudbruddet. Bag Zovir-cremen ligger flere års forskning og en patenteret formulering som består af bestemte indholdsstoffer som er særlig udvalgt til behandling af forkølelsessår.

Hvordan påføres Zovir?

Ved brug af Zovir så vel som andre cremer mod forkølelsessår bør indlægssedlen i pakken altid gennemlæses grundigt. Behandlingen med Zovir creme begyndes, som de fleste andre behandlingsformer, så snart man mærker de første tegn på udbrud som fx ved den lille prikken ved læben mærkes.

Fase 1: Men før behandlingen går i gang er det vigtigt at sikre sig en god hygiejne. Ved behandling af forkølelsessår er god hygiejne nøgleordet. Vask derfor altid hænder før du påfører cremen og også efter behandling med Zovircremen. Smittefarne ved forkølesessår er meget stor og virussen kan nemt smitte til andre steder på kroppen alle de mennesker du har kontakt med via kys eller berøring af det ramte område.

Fase 2: Cremen kan nu påføres på det ramte område fem gange i døgnet, omkring hver 4. time i døgnets vågne timer. Cremen trænger ind i huden og via det aktive stof Aciclovir hæmme virussen.  Det er vigtigt at cremen påføres i et dækkende lag så hele såret er dækket til og virussen ikke får mulighed for mulighed for at sprede sig yderligere. Ved behandling af et forkølelsessårs udbrud er det vigtigt at huden holdes fugtig. Påfør derfor også gerne cremen ved huden udenfor det ramte område for derved at undgå sprækker og rifter. Det er afgørende at Zovir-cremen ikke kommer i kontakt med øjnene.

Fase 3: Behandlingen bør udføres i minimum 4 dage. Desuden bør Zovir-cremen kun benyttes af voksne og børn over 2 års alderen. Zovir bør ikke opbevares i køleskab, men derimod ved stuetemperatur. Zovir kan både fås på tube og i pumpe. Fordelene ved pumpen er at den sikre en bedre hygiejne, doseringen af cremen er praktisk og passende samt en praktisk flaske som er let at tage med rundt.

 

Andre cremer på markedet

Foruden Zovir findes der en lang række af andre cremer mod forkølelsessårsudbrud. De mest anerkendte på markedet er de cremer med indhold af Aciclovir. Dette stof findes blandt andet også i cremerne: Zoviduo, Cymex, Herpavir og Acivir. Fælles for disse cremer er at de alle indeholder 5% Aciclovir, hvilket vil sige 50 mg per. Gram. Det er individuelt hvorvidt man har bedst erfaringer med Zovir eller andre cremer til behandling. Det bedste produkt til behandling af sine forkølelsessår findes derfor ved at prøve sig lidt frem.

Hvad er fordelene ved brug af creme til behandling?

En af de helt klare fordele ved cremebehandling af forkølelsessår er den fugtende effekt cremen har på huden. Cremen trænger nemlig ind i huden og både behandler og fugter området.. At holde huden fugtig og undgår sprækker og rifter er nemlig afgørende. Hvis først huden begynder at sprække og danne rifter har såret svære ved at hele og behandlingsprocessen forlænges drastisk. Desuden er det klinisk bevist at indhold af Aciclovir forkorter og behandler forkølelsessårs udbrud.

Hvad er ulemperne ved brug af creme til?

Til trods for at cremebehandlingen er en af de mest almindelige behandlingsformer, er der også ulemper at spore ved denne. Idet at cremen skal påføres mange gange i døgnet og man derfor skal i direkte kontakt med såret, øges risikoen for smitte. I modsætning til behandling med plaster, er såret ved cremebehandling ikke lukket inde og smittevejene er derfor åbne. Samtidig kan det også virke upraktisk at fedte rundt med creme på fingrene og i ansigtet flere gange dagligt, og i særdeleshed igen i forhold til den øgede smitterisiko som dette medfører. Dernæst er et af de største ulemper ved cremebehandling, også den åbenlyse hvide creme i ansigtet. I modsætning af behandling ved eksempelvis plaster er brugen af creme forholdsvis synligt. ”Hvad er det for en hvis klat du har på læben” – er et af de spørgsmål mange som har prøvet behandling med creme, er blevet mødt med. En klar ulempe ved creme behandlingen er det sociale aspekt.

 

De bedste hilsner

Teamet bag Aldrig Mere Herpes

Brug af plaster mod forkølelsessår

Plastre mod forkølelsessår er blandt de mest velkendte og populære måder at behandle et udbrud. De fleste med forkølelsessår har sikkert prøvet eller hørt om Compeed plastret. Men hvordan virker Compeed plastret og hvordan påføres det? I denne artikel kan du læse dig til svarene og få en fyldestgørende vurdering af Compeed plastrets effekt.

Hvordan virker plastret?

Compeed plastret er et usynligt plaster som påsættes det ramte område når forkølelsessåret. Plastret kan som udgangspunkt påføres såret i alle dets stadier, men virker mest effektivt ved påføring i begyndelsen af udbruddet. En god hygiejne er desuden vigtig når du skal i kontakt med compeed-plastret. Vask og afsprit derfor altid hænder, før og efter påføring og aftagning af plastret.

Såret heler desuden bedst hvis du lader plastret sidde på såret i alle døgnets 24 timer. At tage plastret af for at give såret luft, kan umiddelbart virke som en god idé – men forsinket faktisk helings processen markant. Når plastret selv begynder at løsne sig, er det tegn på at det kan fjernes og eventuelt skiftes ud.

Hvordan påføres compeed-plastret?

  1. Vask dine hænder grundigt, og brug også gerne håndsprit for at få fjernet alle bakterier. Herefter er det vigtigt at tørre hænderne grundigt. Undgå at bruge creme inden plastret påføres idet den fugten kan påvirke plastrets klæbeevne.
  2. Tag papiret af plasterapplikatoren og hold derefter fast i indpakningens ender.
  3. Træk derefter i begge ender af plasterapplikatoren i retningen som pilene angiver. Træk indtil den klæbende side er halvt synlig og rør ikke ved plastrets klæbende side.
  4. Påfør nu den klæbende side af plastret forsigtigt på såret.
  5. Tryk nu plasterapplikatoren ned og ikke op, indtil papiret løsner sig fra plastret. Nu kan plastret rettes til hvis dette er nødvendigt. Kontrollér at plastret er påført jævnt på læben.

 

Hvordan tages plastret af igen?

Det er vigtigt ikke at skifte plastret hvis det sidder korrekt og ikke har løsnet sig. Når først plastret er begyndt at slippe huden på læben kan det udskiftes med et nyt.

  1. Sørg for at får at plastret er løsnet i kanterne.
  2. Tag fat i den løsnede kant på plastret med fingrene.
  3. Ryk langsomt plastret ned langs huden. Undgå at trække plastret ud fra huden.

 

Hurtige facts om compeed plastrets virkning

  • Compeed plastret hjælper med at mindske omfanget af udbruddet men bekæmper ikke selve virussen. Når først du er smittet med forkølelsessår har du virussen resten af livet. Compeed plastret indeholder hydrokolloid-075-partikler, som behandler symptomerne: Via hydrokolloid-075-partiklerne er det muligt at fremstille compeed plastret fleksibelt og ultratyndt.
  • Det er både muligt at spise og drikke med plastret. Men vær opmærksom på ikke at dele glad og bestik med andre.
  • Plastret beskytter ikke mod UV-stråler. Udsættelse for stærk sollys bør derfor undgås, også med compeed-plaster på.
  • Er plastret korrekt påsat burde såret ikke kunne smitte ved kys. Men vær forsigtig. Som sagt smitter virussen også igennem spyt.
  • Plastret kan let skjules ved makeup, læbestift eller solcreme. Det er dog vigtigt at ingen af disse produkter eller andre cremer påføres under plastret da det kan betyde at plastret ikke kan sidde ordentligt fast.

Erfaringer med compeed-plastret

Umiddelbart lyder plastret som en nem og håndgribelig måde at behandle et forkølelsessår i udbrud, da man altid kan have den lille æske med sig på farten. Men erfaringerne med brug af compeed plastret er også blandede. De bedste erfaringer med plastrets virkning findes hvis det påføres så snart den første prikken mærkes.  Plastret bekæmper i virussen, men holder udbruddet nede. Plastrets gummioverflader mindsker også risiko for smitte, idet det ramte område dækkes af det tynde gummilag. Dog er det vigtigt at huske, at selvom man bruger et compeed plaster kan et forkølelsessårs udbrud altid smitte til andre steder på kroppen eller andre personer, fx via berøring, spytudveksling eller ved at bruge samme service. Derudover har Compeed plastret en lindrende effekt, hvilket gør at trangen til at kløe og gnubbe såret mindsket og dermed også risiko for at såret tager længere tid om at hele. Plastrets lindrende effekt skyldes dets indhold af hydrokolloid-075, som er et aktivt stof der danner et beskyttende lag ovenpå læberne. Et andet alternativet til forkølelsessårsudbrud er for mange creme. Men sammenlignet, er compeed plastret en langt mere diskret og samtidig mindre smittende måde at behandle sit forkølelsessår.

Samtidig findes der også forkølelsessårs ramte som oplever bedre behandling og hurtigere helingsproces ved brug af andre produkter. Til trods for at plastret er diskret, kan følelsen af at have et stykke plastic på læben være afgørende. Derudover oplever nogle kun begrænset lindrende virkning og at plastret hurtigt løsner sig, hvilket betyder at man skal være ekstra opmærksom hele tiden.

Disse forskellige erfaringer med plastre mod forkølelsessår, er med til at understreger hvor individuelt det er at finde en behandling af forkølelsessår der virker. Det kan næsten siges at være umuligt at finde en mirakel kur der virker for alle. I de flestes tilfælde handler det netop om at prøve sig frem blandt de mange forskellige behandlingsformer.

I artiklerne ”Cremebehandling mod forkølelsessår”, ”Piller mod forkølelsessår” og ”Olier til behandling af forkølelsessår” kan du finde inspiration og råd til hvordan udbrud af forkølelsessår kan behandles på andre måder.

 

De bedste hilsner

Teamet bag Aldrig Mere Herpes