Kære brevkasse
Kan jeg smitte min kæreste med herpes? Vi kysser, men har ikke sex endnu.
Hilsen den 15 årige
Svar fra brevkassen
Kære læser
Tak for dit spørgsmål!
Nu skriver du ikke, hvor du har herpes-udbrud, men herpes er generelt meget smitsomt uanset om det er i ansigtet eller på kønsdelene.
Mens du har udbrud af herpes skal du altså undgå alt fysisk kontakt, så som at kysse, have sex (også oral-sex), berøring på selve såret osv.
Vær også god til at vaske hænder med sæbe og skift håndklæde ofte.
Din kæreste ved måske ikke, hvad et forkølelsessår er, så det er vigtigt at du fortæller ham/hende det og selv er meget opmærksom på smitterisikoen.
Selvom det er træls ikke at kunne kysse sin kæreste, er det mere træls at smitte med herpes 🙂
Jeg håber dig og din kæreste kunne bruge svaret.
De bedste hilsner
Teamet bag Aldig Mere Herpes.