Konstant herpesudbrud

Hej
Jeg er en fyr i starten af 20’erne, og for et par år siden fik jeg herpes genitalis. Lige siden har jeg haft regelmæssige udbrud hver 1-1,5 måned. Jeg får aciclovir mod det, men har opdaget af jeg får voldsomme udslæt, når jeg tager det og så har jeg en mistanke om at det medvirker til hårtab. Jeg er derfor stoppet med at tage det hvilket dog påvirker mine udbrud på en negativ måde. Udbrudende er længere og ofte bliver det ene udbrud afløst af det næste. Det påvirker mig rigtig meget, jeg vil derfor gerne høre jeres svar/vurderinger på følgende:
1. Hvor lang tid kan der gå før min krop vender sig til virussen, så der muligvis går længere mellem udbrudende.
2. Hvordan kan jeg vide om det er aciclovir pillerne der medvirker til hårtab.
3. Hvilke alternativ “medicin” kan i foreslå?

Svar fra brevkassen

Kære spørger

Tak for dit spørgsmål til vores brevkasse.

1. Selvom det ikke er dokumenteret, plejer det at være sådan, at herpes udbrud blive sjældnere og sjældnere jo ældre man bliver.
Det varierer fra person til person, men jeg vil tro, at du vil opleve færre udbrud efter blot nogle få år.

2. Når jeg læser indlægssedlerne for aciclovirpiller, kan jeg se, at det kun er piller fra nogle producenter, der har anført hårtab som en bivirkning. F.eks. ser det ud til, at pillerne fra Actavis har anført hårtab som en ikke almindelig bivirkning, mens hårtab slet ikke er anført som en bivirkning i nogen grad i pillerne fra Pzifer. Prøv at tage en snak med din læge om der kan være forskel, eller hvorfor der er anført forskellige bivirkninger i forskellige producenters piller.
Hvis det hjælper at skifte mærke, vil jeg anbefale dig at forsætte med pillerne, da de jo netop hjælper dig, og så prøve at behandle udslættene for sig selv.

3. Der florerer mange “husråd”, og nogle personer har mere held med disse end andre. Der er dog også lavet en smule forskning på området, hvor især præventive tiltag lader til at gøre en forskel. Det er f.eks. kost-råd (hvad er godt at spise, og hvad skal man holde sig fra) og generelle råd om at øge sit immunforsvar.
Det er sådan, at udbrud sker oftere, hvis ens immunforsvar er lidt nede, så det er vigtigt at være på toppen med dit helbred f.eks. i form af at dyrke motion, huske at få sin søvn, spise varieret, undgå chokolade og få nok vitaminer (mange har gode erfaringer med kosttilskuddet Longo Vital).
Den e-bog der sælges på https://slipafmedforkoelelsessaar.dk/ gennemgår de præventive råd trin-for-trin og giver samtidig en god forståelse for virussen. Jeg vil tro, at du vil kunne få god hjælp af den.

Ellers håber jeg svaret i øvrigt har været nyttigt for dig.

Held og lykke med kampen!

De bedste hilsner
Teamet bag Aldrig Mere Herpes

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *